Spørgsmål og svar
Under sådan en konflikt fyger det frem og tilbage med tal og påstande. Her kan du læse vores svar på nogle af de spørgsmål, som vi har fået.
Hvordan forholder I jer til, at der er ældre og syge, der ikke får den pleje, som de plejer under konflikten? Er det ikke synd for dem? Eller er I ligeglade?
De medlemmer, som nu er sendt i strejke, gør det, fordi, det er eneste mulighed, når alle forhandlingsmuligheder er udtømt. Til gengæld er de søgt indenfor denne type arbejde, fordi de elsker at arbejde med mennesker, og derfor gør det naturligvis også ondt på dem kun at udføre det absolut livsvigtige arbejde.
Er det virkelig rigtigt, at Pia Kjærsgaard, Villy Søvndal og Helle Thorning kunne gå imod regeringen og afsætte fem miliarder til en lønkomision?
Politiske beslutninger i Danmark handler om at samle 90 mandater i folketinget. Det kan de tre partier.
Hvorfor inddrager I politiske personer i jeres kampagne, når I har brudt de traditionelle politiske bånd. Mener I, at Dansk Folkeparti er på linie med jeres værdigrundlag?
Vi læner os ikke op af bestemte partier, men vi peger på, hvem der har afgivet løfter overfor de offentligt ansatte. Og at de tilsammen kan skaffe et flertal i folketinget bag gennemførelsen af deres løfter.
I opfordrer Pia Kjærsgaard til at holde sit løfte fra i sommer. Har hun udtalt sig?
Vi har endnu ikke set udtalelser fra Pia Kjærsgaard, men mon ikke det kommer på et tidspunkt?
Hvor har I valgt pengene som det vigtigste fremfor arbejdsforhold? Bliver arbejdsforholdene anderledes med mere i løn?
Vi har faktisk begge dele med – mere i løn og flere hænder. Men vi kan vi overenskomstforhandlingerne ikke løse det med antallet af hænder. Hænderne kommer med en bedre løn, som vil få flere til at søge ind i de i forvejen trængte fag.
Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening (DA) tror befolkningen, at sosuassistenterne får en lavere løn, end den de rent faktisk får? Hvad er så begrundelsen for, at I skal have endnu højere løn?
DA har brugt megen energi i mange måneder på at blande sig i vores overenskomstforhandlinger. Det overrasker os lidt. De tal, de bruger, indeholder alle løndele – både feriepenge, pension, arbejdstidsbestemte tillæg og fast løn. Det er i vores øjne snyd på vægten at sammenligne faggrupper, der arbejder døgnet rundt hele året med faggrupper, der fast arbejder om dagen. Og det er dét, DA's kampagne går ud på.
Hvordan forholder I jer til Kommunernes Landsforenings (KL) udsagn om, at I har fået tilbudt mere end de andre grupper? Altså 13,9%
Kort fortalt: KL ville give hver 4. social- og sundhedshjælper og -assistent 4.300 kr. mere om måneden over tre år. Det ville gavne 12.000 ud af de 80.000 ansatte i ældreplejen. De resterende skulle betale regningen ved mindre lønstigninger end resten af de offentligt ansatte. Med andre ord skulle hjemmehjælperen, sygehjælperen og plejehjemsassistenten være sponsorer. Og det er ikke fair.
Hvorfor skal I have mere end de 12,8% som andre offentlige har accepteret. Det er der rigtige mange privat ansatte, der ville være tilfredse med.
Det handler i vores øjne om to ting: Anerkendelse af et utroligt vigtigt arbejde i velfærdssamfundet og sikring af, at vi kan skaffe arbejdskraft nok til fremtidens velfærd.
Hvorfor bakker nogle af de andre forbund ikke op om de strejkende, selvom de har sagt ja til de 12,8% selv?
Vi var lidt kede af gårsdagens meldinger fra kolleger i LO-fagbevægelsen. Men uanset kritik fra venner, så skal uligelønnen mellem kvindefag og mandefag løses nu. Samfundet er rigere end nogensinde, og det er nu, vi for alvor kommer til at mangle arbejdskraft til velfærd og service. Derfor skal der ske noget afgørende omkring anerkendelsen af arbejdet med ældre, syge og børn.
Er det jer eller kommunerne, der er ansvarlige for nødberedskabet?
Det er et fælles ansvar. Beredskabet bygger på en lokal aftale mellem os og kommunen/regionen. Vi har forpligtet os til at levere arbejdskraft til at løse alle opgaver, som har med livsvigtigt, førligskadende og varige mén-forebyggende arbejde at gøre. Og vi garanterer, at denne type arbejde bliver udført.
Hvad vil I gøre, hvis der kommer et regeringsindgreb og i IKKE får mere i løn end de tilbudte 12,8%?
FOA bestemmer ikke over lovgiverne – du skal nok snarere spørge vores medlemmer, når du støder på dem.
Hvad skal der til økonomisk, før I stiller jer tilfredse?
Vi har sat os to mål for forhandlingerne og nu også for strejken: Markant lønstigning til alle og hul på uligelønnen mellem kvindefag og mandefag. Konkret betyder det 350 kr. mere til alle, end det KTO har aftalt og markante, samlede lønstigninger til de klassiske kvindefag indenfor børnepasning, ældrepleje og sygehusvæsen.
Lammer i Danmark for 350 kroner mere om måneden – over tre år?
Ikke helt. Vores krav om 350 kr. omfatter alle – også de traditionelle mandefag i FOA. For kvindefagene har vi ønsket et ekstraordinært lønløft oveni for at få slået hul på uligelønnen mellem kvindefag, der arbejder med mennesker – og mandefag, der arbejder med ”døde” ting.
Hvorfor har FOAs medlemmer løn ikke fulgt med den almindelige lønudvikling? Har FOA været for slappe ved forhandlingerne?
Man kan med en hvis ret bebrejde os, at uligelønnen ikke er afskaffet for lang tid siden. Til gengæld er det vores opfattelse, at det er nu, vi skal gøre noget ved det. Det skal vi, fordi vi som samfund aldrig har været rigere. Det er nu, vi har råd til at indstille os på, at velfærd og service nødvendigvis må blive dyrere, hvis Danmark ikke fortsat skal leve på ryggen af lavtlønnede kvindefag.
Hvis I får jeres 15%, kommer alle de andre så ikke løbende og vil have den samme stigning? Og hvordan skal samfundet få råd til alle de lønstigninger?
De offentlige overenskomstforhandlinger kommer sidst frem til buffeten. De selvstændige har været der, direktørerne tog godt for sig forrige år, og de privatansatte var oppe med tallerkenen sidste år. Derfor er det i vores øjne en urimelig begrundelse for ikke at ville gennemføre et ordentligt lønløft for de fag, som er afgørende for fremtidens velfærd, hvis samfundet blot henviser til, at alle skal løftes lige meget. Man kan med andre ord ikke løfte kvindefagene op på mandeløn, hvis alle skal stige lige meget. Så er forskellen jo ikke udlignet.
Hvor lang tid, tror I strejken bliver ved?
Vi ved det ikke. Men vi har rustet os til en langvarig konflikt.
Hvordan skaber det flere hænder at hæve lønnen?
Tænk det omvendt: Kan vi skaffe nye ansatte for hver 4. offentligt ansatte, som går på pension indenfor de næste 8 år, hvis vi ikke hæver lønnen? Når kvindefag, som får lavere løn end mandefag med samme ansvar, kompetence eller uddannelseslængde, hæves, så udløser det højere udgifter til velfærden. Hvis vi ikke er parat til det, så er der noget galt med vores moral og retfærdighedssans. Og så må vi indstille os på en fremtid, hvor der må meldes alt udsolgt på velfærds- og servicehylderne i den offentlige sektor.
Er det ikke lidt hyklerisk at klage over at få en løn på ca. 19.000 om måneden på baggrund af en 4-årig uddannelse. En gymnasielærer med en 7-årig uddannelse får cirka det samme!
Man kan ikke sammenligne en faggruppes gennemsnitsløn med et andet fags begyndelsesløn. Man skal naturligvis sammenligne med gymnasielærernes gennemsnitslønnen, og så vil man få et noget andet billede.
Hvorfor ønsker I præcist 15% i lønstigning for alle FOA medlemmer?
Vi har ikke krævet 15% for alle FOA's omkring 50 faggrupper, men derimod for de traditionelle kvindefag, der arbejder med børn, ældre og syge.
Hvad med de andre grupper i FOA, hvad sker der med dem?
Vi har en to-benet overenskomststrategi: Markant lønstigning – eller en fair andel af velstandsudviklingen, om man vil – til alle. Og hul på uligelønnen mellem kvindefag og mandefag.
Hvordan forholder I jer til, at der er ældre og syge, der ikke får den pleje, som de plejer under konflikten? Er det ikke synd for dem? Eller er I ligeglade?
De medlemmer, som nu er sendt i strejke, gør det, fordi, det er eneste mulighed, når alle forhandlingsmuligheder er udtømt. Til gengæld er de søgt indenfor denne type arbejde, fordi de elsker at arbejde med mennesker, og derfor gør det naturligvis også ondt på dem kun at udføre det absolut livsvigtige arbejde.
Er det virkelig rigtigt, at Pia Kjærsgaard, Villy Søvndal og Helle Thorning kunne gå imod regeringen og afsætte fem miliarder til en lønkomision?
Politiske beslutninger i Danmark handler om at samle 90 mandater i folketinget. Det kan de tre partier.
Hvorfor inddrager I politiske personer i jeres kampagne, når I har brudt de traditionelle politiske bånd. Mener I, at Dansk Folkeparti er på linie med jeres værdigrundlag?
Vi læner os ikke op af bestemte partier, men vi peger på, hvem der har afgivet løfter overfor de offentligt ansatte. Og at de tilsammen kan skaffe et flertal i folketinget bag gennemførelsen af deres løfter.
I opfordrer Pia Kjærsgaard til at holde sit løfte fra i sommer. Har hun udtalt sig?
Vi har endnu ikke set udtalelser fra Pia Kjærsgaard, men mon ikke det kommer på et tidspunkt?
Hvor har I valgt pengene som det vigtigste fremfor arbejdsforhold? Bliver arbejdsforholdene anderledes med mere i løn?
Vi har faktisk begge dele med – mere i løn og flere hænder. Men vi kan vi overenskomstforhandlingerne ikke løse det med antallet af hænder. Hænderne kommer med en bedre løn, som vil få flere til at søge ind i de i forvejen trængte fag.
Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening (DA) tror befolkningen, at sosuassistenterne får en lavere løn, end den de rent faktisk får? Hvad er så begrundelsen for, at I skal have endnu højere løn?
DA har brugt megen energi i mange måneder på at blande sig i vores overenskomstforhandlinger. Det overrasker os lidt. De tal, de bruger, indeholder alle løndele – både feriepenge, pension, arbejdstidsbestemte tillæg og fast løn. Det er i vores øjne snyd på vægten at sammenligne faggrupper, der arbejder døgnet rundt hele året med faggrupper, der fast arbejder om dagen. Og det er dét, DA's kampagne går ud på.
Hvordan forholder I jer til Kommunernes Landsforenings (KL) udsagn om, at I har fået tilbudt mere end de andre grupper? Altså 13,9%
Kort fortalt: KL ville give hver 4. social- og sundhedshjælper og -assistent 4.300 kr. mere om måneden over tre år. Det ville gavne 12.000 ud af de 80.000 ansatte i ældreplejen. De resterende skulle betale regningen ved mindre lønstigninger end resten af de offentligt ansatte. Med andre ord skulle hjemmehjælperen, sygehjælperen og plejehjemsassistenten være sponsorer. Og det er ikke fair.
Hvorfor skal I have mere end de 12,8% som andre offentlige har accepteret. Det er der rigtige mange privat ansatte, der ville være tilfredse med.
Det handler i vores øjne om to ting: Anerkendelse af et utroligt vigtigt arbejde i velfærdssamfundet og sikring af, at vi kan skaffe arbejdskraft nok til fremtidens velfærd.
Hvorfor bakker nogle af de andre forbund ikke op om de strejkende, selvom de har sagt ja til de 12,8% selv?
Vi var lidt kede af gårsdagens meldinger fra kolleger i LO-fagbevægelsen. Men uanset kritik fra venner, så skal uligelønnen mellem kvindefag og mandefag løses nu. Samfundet er rigere end nogensinde, og det er nu, vi for alvor kommer til at mangle arbejdskraft til velfærd og service. Derfor skal der ske noget afgørende omkring anerkendelsen af arbejdet med ældre, syge og børn.
Er det jer eller kommunerne, der er ansvarlige for nødberedskabet?
Det er et fælles ansvar. Beredskabet bygger på en lokal aftale mellem os og kommunen/regionen. Vi har forpligtet os til at levere arbejdskraft til at løse alle opgaver, som har med livsvigtigt, førligskadende og varige mén-forebyggende arbejde at gøre. Og vi garanterer, at denne type arbejde bliver udført.
Hvad vil I gøre, hvis der kommer et regeringsindgreb og i IKKE får mere i løn end de tilbudte 12,8%?
FOA bestemmer ikke over lovgiverne – du skal nok snarere spørge vores medlemmer, når du støder på dem.
Hvad skal der til økonomisk, før I stiller jer tilfredse?
Vi har sat os to mål for forhandlingerne og nu også for strejken: Markant lønstigning til alle og hul på uligelønnen mellem kvindefag og mandefag. Konkret betyder det 350 kr. mere til alle, end det KTO har aftalt og markante, samlede lønstigninger til de klassiske kvindefag indenfor børnepasning, ældrepleje og sygehusvæsen.
Lammer i Danmark for 350 kroner mere om måneden – over tre år?
Ikke helt. Vores krav om 350 kr. omfatter alle – også de traditionelle mandefag i FOA. For kvindefagene har vi ønsket et ekstraordinært lønløft oveni for at få slået hul på uligelønnen mellem kvindefag, der arbejder med mennesker – og mandefag, der arbejder med ”døde” ting.
Hvorfor har FOAs medlemmer løn ikke fulgt med den almindelige lønudvikling? Har FOA været for slappe ved forhandlingerne?
Man kan med en hvis ret bebrejde os, at uligelønnen ikke er afskaffet for lang tid siden. Til gengæld er det vores opfattelse, at det er nu, vi skal gøre noget ved det. Det skal vi, fordi vi som samfund aldrig har været rigere. Det er nu, vi har råd til at indstille os på, at velfærd og service nødvendigvis må blive dyrere, hvis Danmark ikke fortsat skal leve på ryggen af lavtlønnede kvindefag.
Hvis I får jeres 15%, kommer alle de andre så ikke løbende og vil have den samme stigning? Og hvordan skal samfundet få råd til alle de lønstigninger?
De offentlige overenskomstforhandlinger kommer sidst frem til buffeten. De selvstændige har været der, direktørerne tog godt for sig forrige år, og de privatansatte var oppe med tallerkenen sidste år. Derfor er det i vores øjne en urimelig begrundelse for ikke at ville gennemføre et ordentligt lønløft for de fag, som er afgørende for fremtidens velfærd, hvis samfundet blot henviser til, at alle skal løftes lige meget. Man kan med andre ord ikke løfte kvindefagene op på mandeløn, hvis alle skal stige lige meget. Så er forskellen jo ikke udlignet.
Hvor lang tid, tror I strejken bliver ved?
Vi ved det ikke. Men vi har rustet os til en langvarig konflikt.
Hvordan skaber det flere hænder at hæve lønnen?
Tænk det omvendt: Kan vi skaffe nye ansatte for hver 4. offentligt ansatte, som går på pension indenfor de næste 8 år, hvis vi ikke hæver lønnen? Når kvindefag, som får lavere løn end mandefag med samme ansvar, kompetence eller uddannelseslængde, hæves, så udløser det højere udgifter til velfærden. Hvis vi ikke er parat til det, så er der noget galt med vores moral og retfærdighedssans. Og så må vi indstille os på en fremtid, hvor der må meldes alt udsolgt på velfærds- og servicehylderne i den offentlige sektor.
Er det ikke lidt hyklerisk at klage over at få en løn på ca. 19.000 om måneden på baggrund af en 4-årig uddannelse. En gymnasielærer med en 7-årig uddannelse får cirka det samme!
Man kan ikke sammenligne en faggruppes gennemsnitsløn med et andet fags begyndelsesløn. Man skal naturligvis sammenligne med gymnasielærernes gennemsnitslønnen, og så vil man få et noget andet billede.
Hvorfor ønsker I præcist 15% i lønstigning for alle FOA medlemmer?
Vi har ikke krævet 15% for alle FOA's omkring 50 faggrupper, men derimod for de traditionelle kvindefag, der arbejder med børn, ældre og syge.
Hvad med de andre grupper i FOA, hvad sker der med dem?
Vi har en to-benet overenskomststrategi: Markant lønstigning – eller en fair andel af velstandsudviklingen, om man vil – til alle. Og hul på uligelønnen mellem kvindefag og mandefag.
